Hvad er Nikotinsalt? Læs mere omkring forskellen
Der er mange ting at holde styr på, når man begynder at dampe og bruge e-cigaretter, uanset om man før har røget almindelige cigaretter, eller om man er startet direkte på e-cigaretter. En af de ting, som man er nødt til at vide noget om, er nikotinsalt. Der er mange, som spørger: hvad er nikotinsalt? Det er nemlig et produkt, som man støder på ved de fleste forhandlere af e-cigaretter og e-væsker, og som i øjeblikket er meget populært. Læs med her og få svar på spørgsmålet: hvad er nikotinsalt?
Nikotinsalt er en e-væske, der ligesom traditionelle e-væsker indhaleres via en e-cigaret, som varmer væsken op, så den bliver til damp, der kan indhaleres. Væskens nikotinindhold giver følelsen af et ”nikotinkick”, når nikotinen optages i kroppen.
For at forstå, hvad nikotinsalt er, må man først forstå, hvordan normal nikotin bliver produceret i traditionelle cigaretter og e-væsker til dampning. Her udledes den rene nikotin fra tobaksbladene, hvorefter der tilsættes ammoniak til den rene nikotin. Det har den effekt, at ens krop lettere optager nikotinen. Dette gælder især lunger og hjerne. Det betyder dog også, at alle salte fjernes fra nikotinen. Nikotin eksisterer netop som salt i tobaksblade, og denne struktur ødelægges. Disse slags nikotinprodukter kaldes også for ”free base nikotin” og bliver generelt optaget i kroppen i løbet af 20-30 minutter. Free base-nikotin har desuden en relativt lang levetid i kroppen og findes i både traditionelle cigaretter og de fleste e-væsker fra de sidste 10 år. Faktisk stammer free base- metoden helt tilbage fra 1960’erne. I 1960’erne begyndte Phillip Morris, som ejer Marlboro firmaet, at eksperimentere med at manipulere pH-niveauerne i cigaretters nikotin. Her fandt de ud af, at denne manipulation kan give en hurtigere optagelse af nikotin, hvilket giver det klassiske ”nikotinkick”, som mange kender fra klassiske cigaretter. Det betød en hurtigere optagelse af nikotinen i kroppen, men også en langt højere afhængighedsrate. Ved at manipulere med pH-niveauerne i cigaretters nikotinindhold, kunne Marlboro netop skabe en cigaret med et større kick, uden at nikotinindholdet egentligt blev ændret, og det gjorde Marlboro til et af de mest populære cigaretmærker verden over. Siden har free base-nikotinprodukter siddet i førersædet, når det gælder nikotinprodukter. I modsætning til free base-nikotinprodukter er der nikotinsalte. Disse produceres, uden at der tilføjes ammoniak, og saltene er altså ikke fjernet fra produktet. Den oprindelige kemiske komposition er altså intakt, hvilket sørger for en hurtigere optagelse, fordi saltene nemmere optages gennem kroppens membraner. Dette gælder især i lunger og hjernen. Der er til gengæld tilsat andre kemiske stoffer i nikotinsalte, der blandt andet sørger for en højere nikotinstyrke, og som også kan sørge for et lavere fordampningspunkt.Nikotinsalt er trods navnet ikke et pulver, men en væske, der især bruges i pod-systemer og enheder med lavt watt-output.
Lær også om andre ingredienser i din e-cigaret.
Hvad er forskellen på nikotinsalt og normal nikotin?
Når man spørger, hvad er nikotinsalt, lyder det næste spørgsmål ofte; hvad er forskellen på nikotinsalt og normal nikotin i e-væsker? Som skrevet er der forskelle i produktionen af nikotinsalte fra normal nikotin, og dette har betydning for, hvor hurtigt nikotinen optages i kroppen. Derudover har kompositionen af nikotin også indflydelse på, hvor længe nikotinen bevares i kroppen. Nikotinsalt bliver på grund af den oprindelige komposition og hurtige optagelse også kortere tid i kroppen. På grund af de kemiske forskelle mellem nikotin og nikotinsalt er der også forskelle på, hvilket udstyr der er optimalt til dampning af e-væskerne. Fordi væsker med nikotinsalt optages hurtigere i kroppen end traditionelle e-væsker uden nikotinsalt, betyder det, at man ikke behøver lige så mange sug, før effekterne føles. Det betyder også, at man ofte heller ikke behøver lige så stor en e-cigaret for at ryge e-væsker med nikotinsalt. Det anbefales fx, at man netop holder sig væk fra e-cigaretter, der er lavet til at skabe store dampskyer, og som opererer ved høje temperaturer. Det er e-væsker med nikotinsalt nemlig ikke beregnet til, fordi nikotinsalt netop har et lavere fordampningspunkt end traditionel nikotin i e- væsker. Nikotinsalt er altså et dårligt valg, hvis man er en såkaldt cloud chaser og ønsker en stor fordampning, der skaber store dampskyer. Nikotinsalt er også et dårligt valg til disse ”high-powered” enheder, fordi man kan komme til at inhalere en alt for stor mængde nikotin på én gang. Dette kan ske, fordi nikotinsalt kan komme i koncentrationer på op til 50 mg.
Hvorfor vælger nogle nikotinsalt fremfor almindelig nikotin?
Nikotinsalt er ikke bedre eller værre end almindelig nikotin, men fordi der er forskel i de kemiske kompositioner mellem de to former for nikotin, opfører nikotinsalt sig anderledes i kroppen end traditionel nikotin.
Mange føler, at dampning med traditionel nikotin kan give halskrads, fordi traditionel nikotin har en højere pH-værdi en nikotinsalt. Nikotinsalts pH-værdier er netop lavere, fordi der i produktionen er tilføjet benzoesyde, der minimerer haldskradset, som mange føler ved brug af e-cigaretter. Det betyder, at nikotinstyrker på op mod 50 mg kan føles som 3 mg free base-nikotin. Det er en personlig smagssag, om man ønsker dette halskrads eller ej, og et manglende halskrads kan betyde, at man kommer til at dampe meget mere, end man ellers ville, hvilket kan føre til svimmelhed og kvalme, som når man ryger for mange cigaretter.
Nikotinsalt kan ligesom normale cigaretter give et ”nikotinkick”, fordi nikotinen netop bliver optaget næsten øjeblikkeligt i kroppen. Det kan igen føre til svimmelhed og kvalme, men dette kick er også, hvad mange søger.
Det skal du være opmærksom på, når du køber produkter med nikotinsalt
Når man har fået styr på svaret til spørgsmål om, hvad er nikotinsalt, er der selvfølgelig en del ting, som man skal være opmærksom på som forbruger.
Det gælder selvfølgelig, ligesom med alle andre e-cigaretter og e-væsker, at nikotinsalt indeholder stoffet nikotin, der er afhængighedsdannende. De høje koncentrationer, der kan opnås, når man damper e-væsker med nikotinsalt, betyder, at produkter med nikotinsalt kan være meget afhængighedsdannende. Det skal man være opmærksom på, især fordi nikotinvæsker ofte ikke resulterer i lige så meget halskrads, og det derfor kan være nemmere at indtage meget nikotin på én gang.
Du skal også være opmærksom på, at nikotinsaltes lavere fordampningspunkt gør, at de ikke er egnet til store og high-powered e-cigaretter, som mange kører med. I stedet kan man være nødt til at investere i mindre pod-systemer med færre watt.